Vi har stadig gang i forskellige aktiviteter på centeret, selvom det foregår lidt anderledes end normalt, nemlig med mere afstand og i mindre grupper. Beboernes trivsel, livskvalitet og sundhed er vigtigere end nogensinde før, og vi gør vores for at skabe en meningsfuld hverdag for dem.
Vi har et overordnet fokus på bevægelse og fysisk aktivitet – og meget gerne ude i det fri i det omfang, det kan lade sig gøre. Hver dag tilbydes beboerne gåtur, cykeltur eller fysisk træning. Derudover arrangeres der også jævnligt bål og hygge ved madpakkehuset.
Flere gange om ugen kommer vores frivillige og cykler med beboerne. De frivillige er med til at sørge for, at beboerne kommer ud, får frisk luft og motion og en skøn og nærværende oplevelse i naturen. Vores frivillige har hver uge mulighed for at blive testet på centeret.


